Gyppydyk fredag den 26. august 2005

Af Maria Kaspersen

Vi mødtes kl. 16 på Islev Skole hvor udstyret blev uddelt og pakket i bilerne.
Derefter gik turen mod Hundige havn.
Med på turen var Mikkel, Nicolaj, Martin M, Theis, Alexander, Marcus, Miki, Laura, Nanna og Mia. Derudover deltog Frank, Mads, Sune og Maria som ledere.
I havnen begyndte det første hold guppyer at klæde om mens Sune og Frank gjorde Pipeline klar.

Guppy-2005-08 (1)

De første der skulle ud var Miki og Martin M, Laura og Nanna og Theis og Mia.
Planen var at båden skulle sejle til Hundige strand hvor der på 3-4 meter vand ligger et 150 år gammelt vrag af et træskib. Alle 3 hold skulle i vandet samtidig og dykke 30 minutter.
Det hele gik dog ikke helt efter planen. Laura blev søsyg af de store bølger, og Miki kunne alligevel ikke passe sine finner. Holdene blev derfor lavet om så Martin og Nanna dykkede sammen.
Det tog noget tid at få holdene klar på grund af bølgegangen, så det trak lidt ud. Sune lå i vandet under hele dykket får at holde øje med at alt gik vel.
Imens blev der hygget på land. Der blev leget 20 spørgsmål til professoren og drukket te i klubbilen, mens havnekiosken jævnligt blev besøgt.
Da båden endelig kom ind skulle de næste 2 hold ud. Der manglede en dragt, så Alexander måtte overtage Miki’s. Denne gang blev det besluttet at gøre dykkerne helt klar inden de sejlede ud, for at undgå tumult i båden. Og heldig vis for det. Nicolajs rem på finnen knækkede, så den skulle udskiftes. Så gik det derud af.

Guppy-2005-08 (2)

Alexander og Marcus skulle have deres første dyk i åbent vand og var derfor meget spændte. Dykket gik godt, men fordi det første dyk havde varet så længe blev det næsten et natdyk.
På land gik de kolde guppyer i varmt bad hvorefter der blev spist madpakker og pakket sammen.
Da båden kom ind blev der hurtigt klædt om og pakket ned
Vi ankom til Islev skole et par timer for sent, men med en dejlig aften i bagagen.
En stor tak til alle guppyer fordi I var tålmodige i den lange ventetid – Dykning kræver tålmodighed.
I øvrigt var det dejligt at alle selv kunne tage deres udstyr på og næsten holde styr på tingene.

Guppy-2005-08 (3)