Dyk i Øresund 11. august 02

af Flemming Dupont
Aftalte møde tid kl. 0700 på Ungdomsskolen, men igen måtte vi stå og vente på de sidste, der kom ved 8 tiden. Vi fik med møje og besvær pakket og kom af sted til Ida. Vejret var gråt og overskyet.

ida

Ida er en gammel fiskekutter, som vi har del i. Selv om hun er en gammel skude, så er det en fornøjelse at sejle ud på dykkertur med hende.

ekkolod

Efter en stille og rolig sejltur nåede vi frem til Charlotte, eller hvad? Peter og Jacob rodede med GPSén og blev enige om, at vi var, hvor vi skulle være. Efter lidt snak prøvede vi at finde Charlotte Amalie, som skulle ligge på 10 meters dybde, men selv om vi fik masser af udslag på ekkoloddet, fandt vi ikke nogle vrag rester på bunden, hverken da vi fridykkede efter det eller da Thomas og Maria dykkede med flasker. Der var lige tid til lidt badning og udspring fra Ida, mens der blev diskuteret frem og tilbage, om hvad vi nu skulle. Der skal lige tilføjes at nu var solen brudt igennem og skinnede på os resten af turen.

op med ankeret

(Drengene hiver ankeret op)
Det blev så bestemt at vi skulle sejle Nord for Middelgrunden og dykke på “Indfødsretten” ,et flere hundreder år gammelt træskib.

styrmand peter

(Styrmand Peter ved roret)
Da vi havde sejlet ca. 10 min. får jeg en skideballe af Skipper, der spørger om jeg er et fjols eller bare en dum landkrabbe. Det viste sig at vores gode gamle gummibåd havde valgt at sejle sin egen vej og var nu godt 20 meter bag os. Thomas sprang i vandet og svømmede tilbage efter båden. Peters “voldsomme” udbrud over for mig, som var den stakkel, der havde bundet gummibåden til Ida, viste sig at være ubegrundet, for rebet sad stadig fast på Ida. Rebet var simpelthen gnavet over ved gummibåden.

thomas i gummibåd

(Thomas i gummibåden)
Vi nåede frem til Middelgrunden og nu skulle Peter til at tænke. Den gæve skipper kunne huske, at der var noget med 3 skorstene på land, der skulle være over et bestemt tag på Middelgrunden. Var det nu den første eller den tredje skorsten. Vi fandt det, vi ledte efter JUUHUUE. Nu skulle mange af os se vores første vrag.

gummibåd

Der blev lavet en plan af vores dykkerleder Kell og holdene begyndte at springe i vandet, men de så lidt skuffet ud i ansigterne, da de kom til overfladen igen, de havde simpelthen ikke set noget. Jan og jeg havde fået den store ære at skulle dykke med Peter him selv. Det glædede vi os meget til.

i vandet

Nu skulle skulle vi to unge knøse (jeg tænker her på erfaring) og den store mester nok vise, de andre hvor vraget lå. Vi sprang i vandet og fik på mærkelig vis bundet os sammen og startede på nedturen, flot klart vand alt gik som planlagt.

phillip, peter og jan

(Phillip, Peter og Jan)
Da vi nåede 16 meter begyndte havkokken at lave suppe og da vi nåede bunden på 20 meter, må jeg indrømme, at der var suppen kogt på, der var ikke 10 cm. sigt. Det er lige her, at man er glad for, at man ikke valgte PADI. Makker linen er her guld værd, så kan man da mærke at man ikke er alene i vandet. Her var dykkerledelse en svær ting, man kunne ikke se andet end glasset i sine briller. Efter 15 min. ser jeg 2 tommelfingre, der peger op efter på mine briller. Jeg er ikke sen til at tilføje min tommel.

thomas og flemming

(Thomas og Flemming)
Vi blev enige om, at der ikke var mere at se på, så sejlturen hjem kunne begynde. En Søndag på Øresund med ISK var overstået og vi havde haft en god og hyggelig dag alle 11 mand ( undskyld Maria 10 + 1 kvinde ).

Flemming Dupont (foto: Jakob Birk Hansen)