af Jakob Birk Hansen
Her er lidt billeder fra Hven turen i 2003
af Thomas TUC
Kanon kanondyk på kanonvraget! 4. maj 03
Vi starter klokken 7.00 – 7.15 var beskeden – jeg dukkede op med lidt søvn i øjnene klokken 7.15 efter den luksus at have spist morgenmad. Så fik jeg dagens første chok: Klubbilen var pakket og vi var klar til at køre!!! “Jamen, jeg skal låne…” – “Det er i orden. Hent bly og vi kører”. Lidt i halv otte var vi på vej til Christianshavns kanal. Det vil sige Kell’s bil ville ikke lige starte. Alligevel nåede hans bil hurtigere frem end os i klubbilen. Måske kørte vi ikke så Schnell alligevel, hø hø…
Vi skulle ud til “kanonvraget” som måske i virkeligheden hedder “Charlotte” og er en fregat som gik ned i 1737!!!!! og ! 28 kanoner, 48 m langt og på 12 m. Det blev først dykket på i April sidste år!
Jan stillede sit skiw “Alvilda” til rådighed og havde fået hjælp af Finn som også tog med på sin “Darling Cindy”. Vejret var perfekt dykkervejr: nul vind og en del sol – Kell du må have gode forbindelser siden du altid sørger for godt vejr nu du er tur-arrangør. Nå, vi fik hurtigt lastet de to både og af sted det gik. Det var ikke kun mig der var træt Maria gik straks under dæk og var i drømmeland en god times tid. Imens kunne vi andre (Bjørn, Jakob og mig selv) lege med computer navigationsudstyret på skipper Finns båd – vi fandt ud af det til sidst og vi sejlede ikke engang ind i nogen eller på grund. Skipper Finn var alle tiders fyr og vi fik kaffe mens vi cruisede derudaf i det dejlige vejr. Vi kunne se Thomas D. ovre på “Alvilda” slappe næsten ligeså meget af som Maria…
Så var vi fremme og Bjørn sagde at han ville give omgang hvis han ikke havde fundet præcis, hvor vraget var, men han kom heldigvis ikke til at give omgang – vi ramte perfekt og meget hurtigt.
Bjørn og jeg var først, men jeg fumlede med blybæltet og vi måtte ændre på makkerparrene. Resten af dykkene gik efter bogen, Thomas D. kunne ikke dy sig for et flot hovedspring og så kunne Jakob jo heller ikke…. Vraget er det bedste jeg har set. Kanonerne var store og flotte og sigtbarheden var bare for god. Der var ikke så meget tilbage af træværket, men stadig nok til at få en fornemmelse af skibet, og det er jo helt fantastisk, at der er noget tilbage fra et så gammelt skib.
(Grafik fra Sydsvenska Dagbladet)
Efter et super godt dyk gik turen hjemad. Vi nød det gode vejr. Det største problem på hjemturen var at få en øl fra “Alvilda” over til Skipper Finn som tak for hjælpen, men godt sømandskab kommer man langt med.
Vi kom i havn og fik pakket al grejet i klubbillen dvs. vi fik pakket det lidt for godt. Så da vi lukkede bagdøren blev bagruden næsten presset helt ud! Ups, det måtte repareres på stedet og det blev det.
Tak til Kell for en godt arrangeret tur. Tak til Jan og Finn (og Leon) for lån af båd. Og tak til alle som var med på turen – sådan en tur er bare guld!
Thomas TUC (foto: Jakob Birk Hansen)