Hvorfor dykning

Hvorfor dykning

Skrevet af Michael Madsen.

Er man i tvivl, så kig på disse fire drenge. Glade, trætte og helt mætte af en kæmpe stor oplevelse vi har været ude på.

Det hele startede for ca. 7-8 måneder siden. Jeg var til volley, da min kones søster ringede og sagde, at hun havde arrangeret en rejse til Malta for hele familien. Vi var straks med på den. Nogle dage senere sad jeg og kiggede på ”Google”, hvor vi skal bo. Der ligger et dykkercenter lige ved siden af, hvor vi skal bo. Så tænkte jeg, ”Man har jo godt kunnet tænke sig at lære at dykke”. Hjemme hos min kone, blev tanken luftet.! Svaret var fra min kone, ”jeg kender en der hedder Torben, jeg kan høre ham hvad der er du skal”. Der gik lang tid, jeg spurte lidt til ham Torben, men det blev bare slået lidt hen med, ”nu må vi se”. Juleaften kom, og vi fik alt for meget mad, som sædvanlig. Rundt om juletræet, vi gik, løb og hoppede for noget må man gøre med alt det mad man har spist. Så var det også klar til julegaver (det er nu mest for de små), men i år var jeg også en af de små. For der var en særlig gave til mig. ”TIL MICHAEL FRA KARIN”, stod der på den lille kuvert. Lidt spændt var jeg, for der lå indmeldelsen til dykning, start ”Dato 11/1-17 en torsdag.

Torsdag d. 11/1, kom og jeg mødte op på Islev Skole. Der var den første undervisning ca. 2 timer og så i svømmehallen bagefter i 2 timer. Puha det var hårdt.
På holdet var Jonas, Henrik og mig selv, samt vores formand fra klubben Sune. Han skulle prøve at lære os at blive under vandet i længere tid, uden at slå os selv ihjel. Det var han næsten sikker på at han kunne, og der har ikke været nogle, det ikke er lykkedes for endnu at komme igennem. Alle er stadig i live, så med en god lærer kan det næsten ikke gå galt.

Dyk for dyk for dyk for dyk for dyk for dyk.

Første gang jeg var under vandet med luft på ryggen i en flaske.
Det var allerede 2. gang vi var i svømmehallen. Meget tid på kanten af bassinet, med gennemgang af udstyret, hvad det kunne, og hvordan det skulle bruges, på med det og ned i vandet. Sune tog en person ad gangen, pludselig så var det min tur. Sune gav tegn til neddyk, jeg tog en stor indånding, og lod mig synke ned til bunden, (på det lave ca. 1,2 meter dybt) kiggede på Sune, som var fulgt med ned. Han gav tegn til at jeg skulle trække vejret, det mente jeg nu også jeg gjorde, men der blev rystet på hovedet. Lang pause, lidt tilløb skulle der til, og så kom den første vejrtrækning. Den første forhindring var væk. Man kan godt trække vejret under vand.!!
Det var den anden træning. Jeg kørte hjem efter et bad og småsnak i badet, jeg var helt oppe at køre, for lidt skør er man vel.

Tredje til sidste undervisning i hallen.
Torsdag start kl. 18 i klublokalet som altid et par timer, med at Sune fortæller, og vi tre drenge stiller mærkelige spørgsmål, spørgsmål som aldrig var blevet stillet før. Vi var også frygtelig nysgerrige, nogle svar kom med det samme, andre måtte Sune hjem og slå op.

Så skulle vi i hallen og svømme. Det starter med 400m fri svømning, så op og gøre udstyret klar. Hver gang var der en ny måde, at hoppe i vandet på, og det blev vildere og vildere for hver gang. Det sidste hop, kaldes ”Tarzan spring”, det var et saltospring, så man lander på flasken, det er meget sjovt.
Ned i vandet kom vi, og der blev så startet lige så stille op, og der blev lagt lidt på hver gang. Så til sidst dykker vi ned på bunden, tog alt udstyret af, svømmer så op til overfladen, en tur rundt i bassinet, så ned igen for at tage udstyr på igen, det var planen. Men i virkeligheden kom man ned, og det første man gerne vil er, at have noget luft, hvorved man bliver en del lettere og ryger op til overfladen. Så lærte man, først blyet, så luften (Sune morede sig kosteligt ) for det må også være sjovt at se sådan en flok amatører.

Klargøring til havet.
Det er ved at være tid til det helt store, en tur ud på havet, men først skal der noget specielt tøj på. Der blev prøvet lidt af hvert, og da jeg ikke er en af de helt små, var der ikke noget jeg kunne passe. !! Så en god bekendt måtte besøges (en dykkerbutik på Helsingør havn).

Der er to unge søde mennesker, de hjalp mig med at kravle, stoppe mig ned i flere forskellige dykkerdragter. Alle startede med at være 7mm indtil jeg fik dem på, så var de ikke mere end 4 mm tykke på maven. !! Til sidst måtte der tages nogle mål, og de blev sendt til Sverige, for at høre om de havde nogle liggende i min størrelse. Det var ikke noget problem, den kommer hurtigst muligt. Vi ventede og ventede lidt endnu, så ringede vi til Sverige og spurte om den var på vej; ”ja ja” blev der svaret, de fleste dragter er på lager, men dem til ”tønder” skal først syes. Han holdt hvad der var lovet, så i sidste øjeblik kom min dragt, og den passede perfekt og stadig til en rimelig pris, så var jeg klar, se selv i fuld udstyr.
Noget af udstyret var købt på DBA, så her står en mand klædt på for ca.8.000,00 kr.

Første svømmetur i havet.
Vi havde lokket / plaget om at komme ud og prøve vores udstyr på Amager Strand ved ”Havheksen”. Det var nu ikke så svært at lokke den kære Sune, her før vi skulle til Korsør havn for at dykke i Kristi himmelfarts ferien.
Vi mødtes tidligt på skolen, gjorde klar, så af sted ud til Amager Strand.
På molen, hvor vi kunne holde, blev der klædt om og den første tur i det blå lidt grumsede vand ca. 6-8 m sigt meget fint. Masser at se på, tang, fisk og ikke mindst ”Havheksen”, en tur til hver af os på ca. 23 minutter, det var stort. Man var helt oppe at køre, Sune må have grinet lidt inden i sig selv, men viste det ikke overfor os, han er en flink mand, ham Sune.

Den store tur Kristi Himmelfart.
Så var det tid til at gøre klar til 4 dage med dykning i Korsør havn. Tirsdag blev udstyret pakket, båden gjort klar, onsdag aften afsted det gik. Snart var vi i havnen, hvor der er en stor campingplads hvor vi kunne bo. Flere hytter var lejet, og så der blev gjort klar til næste dag. Peter´s gamle ”camplet” blev slået op, lidt småsnak og hygge og så i seng. Næste morgen, ud af sengen morgenmaden blev indtaget, og så var det ned til bådpladsen, hvor vi skulle dykke fra. Jeg var klar til dykket og spændt/lidt nervøs var jeg. Sune var min makker, på med makker liner, så dykkede vi ned. De første tre minutter gik godt, så begyndte jeg at slappe af, men det skal man ikke. !! Havet er 3-D, så lige pludselig vidste man ikke hvad der var op og ned højre eller venstre, og at holde dybden var også svært. Der er meget at lære, men det hjalp at ligge sig lidt på bunden et øjeblik, og så starte ligeså stille igen, det gik ”Jubiii.” ”Øv”, nu røg jeg næsten op til overfladen igen, Sune kiggede forundret på mig, ”hvad laver du.?” stod der i øjnene på ham, for jeg havde også fået mig viklet ind i makkerlinen samt linen til bøjen. Bøjen så man kan se hvor vi er + en søjle fra den bro vi var ved. Efter ca. 25 minutter og en svømmetur på hele 20 meter var det tid til at komme tilbage, og op det gik lidt bedre. Bagefter blev vi enige om, at der var lidt for meget ”jo jo” i min svømning, men det var en spændende tur. Jeg lærte meget, og det var kun den første tur den dag, een mere i vente. Frokosten blev spist, en ny tur blev planlagt. Denne gang skulle vi gerne svømme en lidt længere tur langs den stenmole, der var. ”Jubii” det lykkes at svømme langs stenene, dog duggede min maske en del, så den måtte af et par gange undervejs, lidt mindre ”jo jo-svømning”. Hjemme ved hytten havde Pia, Torbens kone, sørget for lidt mad til en flok sultne drenge. Sikken en skudefuld mad, men der blev næsten spist op, Pia har prøvet det før og ved godt hvad sådanne en flok drengerøve kan sætte til livs, det var super god mad vi fik.

Dag nr. 2, to nye dyk skulle klares, og der skulle vi også svømme efter kompas. Det gik nogenlunde, så da vi kom op, synes de alle, at vi skulle øve os i at gå efter kompasset. Det er mange år siden jeg var spejder, her er en test: et håndklæde over hovedet, en Femmer i hånden og kompas så var man klar. Det gøres ved at man smider femmeren på græsset, og træder på den, går 10 skridt frem, så 10 skridt til højre, en gang til 10 skridt til højre, og hvis man har regnet rigtig på sit kompas, er man til bage ved sin Femmer. !! det kostede ca. 40 kr. den dag, før man havde lært det.

Tredje dag, skylle kompasset og prøves i vandet, for vi skulle svømme ud til en beton klods, der var ca. 400 meter ude i havnen, dykke ned og svømme tilbage hvor vi kom fra. Jeg var sammen med Torben, der flere gange var henne og kigge på mit kompas, jeg svømmede videre og til sidst, da jeg mente jeg var tæt på, steg vi op til overfladen! Det var nu ikke helt rigtig det sted jeg havde ønsket, en lille regne fejl havde sneget sig ind lige nøjagtig 180 grader, så vi var i den forkerte side af havnen. Godt Peter var med i båden, så han kunne sejle os hjem. Torben mente at det var en 100 % fejl med da der er 360 grader rundt i et kompas, jeg mente det kun var 50 % fejl, men man kunne ikke ramme mere ved siden af. Dog fik jeg ros for at svømme pænt lige, når jeg brugte et kompas, det er ellers et problem. Senere samme dag skulle vi på et natdyk, jeg fik Torben som makker. En lille lygte havde jeg med så vi kunne se lidt, det var meget spændende. Godt man havde en klippe, som Torben ved sin side, og som også måtte tænde sin lygte gang på gang for jeg var helt væk i den nye verden. Kunne ikke holde retning mere end to til tre meter, så var jeg på vej væk ud i det store blå hav, for der var alt for meget at se på.

Så var den tur færdig, vi fik ialt 7 dyk på den tur, og det var en god tur for en nybegynder som mig, jeg lærte så meget, så det var næsten svært at følge med, hvis ikke lige det var for de hjælpere, der var med til at dykke med os, og som vi kunne tale med om de forskellige dyk vi havde prøvet. Så en stor tak til Markus, Mathias, Madmor Pia, Bådfører Peter, Torben, og chefen himself Sune, fra mig Michael Madsen, og garanteret også fra de to andre elever Jonas og Henrik.

Kullen, det sidste dyk/prøven.
Ja, vi skulle til Sverige for at få dybde nok til prøven, og så skulle det for øvrigt også være et af de smukkeste steder at dykke. Bilerne blev pakket, båden på trailer, hægtet bagpå bilen, og så af sted til færgen. Herfra videre op til en lille havn tæt på ”Kullen”. Båden blev lagt i vandet og pakket med det tunge udstyr, som skulle sejles rundt, med to mand ombord. Vi andre kørte så langt vi måtte, og gik resten af vejen. Vi kom efter en ret lang gåtur i regnvejr, men hvad gør det, vi havde jo våddragter på, så lidt vand gør vel ikke nogen skade, nå men frem kom vi.

Hvor er båden, ikke her, som havde vi ventet, vi kaldte på radioen, som var blevet afprøvet inden vi skiltes i den lille havn ???? ÅH nej, jeg og Jonas blev udvalgt til at gå tilbage til bilen, hvor vores telefoner lå, for at ringe til dem i båden. Det lykkedes vi, fandt hinanden, men der er også mange hakker ind i den klippe på ”Kullen”. Klar til dykning. Sammen med Sune, dykkede jeg ned, vi havde aftalt, hvad der skulle ske på dette dyk, som var beregnet til ca. 25 minutter. 7 meter nede blev der gjort et ophold på en stor flad sten, første del af prøven var nu i gang; smide inhalatoren væk, kigge på Sune, og finde den så igen. Så var det af med masken, og på igen, tømme den for vand. Alt gik fint, og man kan også nå at se lidt af alle de fisk, der svømme rundt, mens man laver det. For de Sune har øvet det med os, så mange gange i svømmehallen, så det ikke er noget problem, så manglede vi bare at dele luften, to til mig to til Sune, og sådanne forsætter man et stykke tid slut på denne del. Nu mangler vi bare lidt dybde, og jeg skulle føre an, vi svømmede videre rundt om klippen for på ydersiden, skulle der være ca. 20 meter dybt, og det gik fint vi kom derned af. Bunden var nået, jeg var godt nok dernede, selvom der var nogle venner derhjemme, der var i tvivl, om det ville lykkedes. Opturen startede lige så stille langs med klippevæggen, fyldt med tang og ”dødningehånd”, som var spredt ud over alt på klippen. En del fisk rundt omkring, gennem snævre passager med tang, op og ligge på 5 meters dybde, i en lille gryde af sten.

Der var mange fisk, og det var lige som, at ligge i sit akvarium derhjemme. Sune kom nu videre, men der var ellers meget at kigge på, jeg var vist væk i en helt anden verden. Op til overfladen for de 25 minutter var gået, og sikke en masse man havde set, jeg var helt mæt af oplevelser, men maven var vist ikke helt mæt, den var nærmest tom. Så det var godt at jeg havde taget et par termokander med, hvor der var varme røde pølser i. Alle var glade, for der var nok til alle dykkerne, og da alle havde været nede og var kommet op igen, var det tid til at tage hjem, så var den dag også brugt.

Så kom det i hus

 

 

5 Uger til Malta
Jeg havde godt nok fået et dykker-bevis, men lidt mere øvelse er nok en god idé!!. Så sammen med en PADI-dykker fra Helsingør, var jeg ude et par gange, i det der hedder ”trykker-dammen”, (det er i havet ved Helsingør). Det er en god gang mudder og der er mange steder, og da vi var en del nybegyndere, var der en del af os, der rørte bunden for meget, så det blev til en grumset affære.

Sønnen og svigersønnen skulle også med til Malta, så de var lige med oppe og prøve en gang for at få det frisket op. Lidt øvelse under vandet og en lille svømme tur, vældig hyggeligt og så var alle klar til afrejse til Malta. Jeg bad min søn Kenneth om at ringe til et dykkercenter på Malta, og bestille et /to dyk til os 4, for Carsten havde meddelt, at han også ville med på dykkertur. Vi talte om, at vi kom til Malta lørdag, så tirsdag/ onsdag kl. ca. 10 ville passe os fint. Kenneth ringede og gav forklaring om hvad vi kunne tænke os. Svaret var: ”I kommer mandag kl. 8, så kommer I med ud på et godt dyk”. Intet af det vi bad om, men han lovede at det var noget af det bedste, man kunne få for penge. Jeg havde hørt, at han er en bestemt herre, og det passer, så vi siger ” ja tak.”

Malta ”Here we come”.
Vi ankom lørdag, blev indkvarteret i vores huse. Vi var 22 personer fra små til store, når alle var talt med. Det er et dejligt sted ”Dansk Folke Ferie har på øen. Søndag gik med badning og hygge, og så blev det mandag og tid til at drage af sted til dykker- centeret, og ganske rigtig
der var flere mennesker der skulle med. En kæmpe stor gummibåd med to motorer på hver på 150 hestekræfter, så den kunne godt sejle os rundt. Udstyret blev gjort klar, og lagt i båden og snart gik det over stok og sten i en vældig fart. Det var godt vejr, næsten fladt vand, vi sejlede endda fra en af de ”power- både”, der sejlede rundt med fastspændte mennesker i. Vi sad på kanten og prøvede, at se seje ud. Fremme ved dykkerpladsen, pegede kaptajnen ned i vandet, og sagde, der ligger vraget på ca. 20 meters dybde. Vi kunne se alt på vraget, så vi troede ikke rigtig på ham. Ned i vandet efter at de 5 maltesere, som allerede var med dykket ned. Stille og roligt sank vi ned til bunden, svømmede rundt om vraget, ind igennem kahytten og ud af en lille gang, og så var vi ude i åbent hav. Det var første gang jeg var inde i noget under vand, det var mærkeligt og det kostede ca. 50 bar af luften som jeg må have suget til mig. Så jeg blev uden for skibet for at spare lidt luft, de tre andre samt vores guide svømmede ned igennem lastrummene, jeg fulgte dem på ydersiden. Et spændende dyk, der havde varet ca., 32 minutter. Oppe på båden blev alle mand samlet og snakken gik lystig, om det vi havde set. Vi blev sejlet ind i en lille lagune, hvor der var pause frem til næste dyk.

Andet dyk var i en lille rund klippe-lagune ca.150 meter bred og 17 meter dyb. Ned til bunden skulle vi, og på vejen syntes jeg, at min slange til mund-biddet blev lidt kort. Det viste sig at jeg var ved at tabe min flaske, så jeg fik lidt hjælp nede på bunden med at sætte min flaske fast igen. Mens vi sad der, samlede der sig en kæmpe flok fisk, der svømmede rundt om os, ”et fantastisk syn”. Instruktøren markerede at skal vi videre for der er mere at se, stod der i hans øjne. Vi tog en rundtur langs bunden, og så startede turen opad igennem en klippe-sprække, der ikke var mere end ca. 80 cm. høj. Her skulle vi igennem for at komme ud på havsiden, lidt længere op og ind i en lille hule, ja vi kunne sagtens være der alle mand, så lille var den heller ikke. Ude igen svømme lidt langs klippen, kunne se bølgerne slå mod klippen længere oppe. Et hul i klippe ca. 1 meter i diameter, kom vi frem til, vente lidt, og ud kom der et par andre dykkere og så var det vores tur til at svømme igennem, en ca. 15 meter tunnel, meget mørkt. Med den lille lygte jeg havde med, og ude på den anden side var det tid til at finde tilbage til båden. Vi havde set en masse fisk og planter/ koraler, sikken en tur . Vi var helt færdige af alt det vi havde set, og vel hjemme i havnen igen, måtte vi ind og have en øl for at tale om turen. Alle var enige om at det havde været alle pengene værd 115 EURO.

Sikke en udsigt

 

To sidste dyk i året 2017.
Det første dyk, gik til ”Johanes L”, som ligger mellem Sverige og Hven tæt på Sverige. Det ligger på 8 meters dybde, og stikker ca. 7 meter op fra havbunden, så man kan stå på siden af det. Sammen med Sune var jeg nede, og først en gang rundt om båden. Der var en meget pæn sigt den dag, så en tur rundt helt tæt på hvor båden og sandbunden mødtes. Så skulle vi til at se på hvad der var inden i skibet. Sune viste mig kaptajnens kahyt, vi fandt badekarret der, og jeg fik et bad. Vi kiggede ind af alle de huller, vi kunne finde, og et sted var der næsten plads til at jeg kunne svømme ind, men det gør vi næste gang jeg kommer der.

Det sidste dyk i år var på ”Noahs ark” i Nord havnen. Mathias og jeg var de to sidste, der skulle ud, alle havde svømmet de ca. 300 meter ud i overfladen, og så dykket ned. Jeg synes det var mere spændende at svømme langs bunden, så kompasset frem og en kurs blev sat. Vi svømmede ca. 8 minutter, som jeg regnet med at det ville tage, vi stoppede op, kiggede fra side til side, og lidt frem, og der lå den. Vi svømmede rundt om, ind i og igennem den, for der er rigtig mange rum. Til sidst var det tid til hjemturen, ned og sidde på bunden, frem med kompas, og sætte kursen hjemad. Det skulle også være lige ret mod solen, men den var væk, mærkeligt !! Efter kompas gik det lidt efter, den tang står forkert vej, jeg hev lidt i Mathias, skal vi ikke gå op og se, hvor vi er??, Nej han synes, vi skulle svømme videre lidt endnu. To minutter efter blev det dybere, det skal det ikke, når man svømmer mod land der. Op kom vi, og kunne se, vi svømmede langs med stranden, og så vi måtte svømme hjem mod strømmen ca., 300 meter, det var hårdt.!! Det var så den dag, hvor der var et kæmpe skybrud med hagl, torden og regn, og det var ikke al for sjovt. Men alt gik godt, vi kom op og havde haft, endnu en god tur i bølgen blå.!!

Afslutning.
Som vi startede vores dykning, ”se de fire glade drenge”, der har fået en oplevelse for livet, så fantastisk var det. Alt dette, som jeg har skrevet om, har jeg nået på et år, så jeg kan kun sige; ”Er du sund og rask”, så se at komme i gang, for det er en verden, der er så spændende, så man næsten ikke tror på det!! Hvem kan ikke lide, at se filmoptagelse under vandet, det er så flot, men når man selv er dernede, kommer der en helt ny vinkel med, og spændingen er der også, for hvad møder vi lige om lidt.???

Hilsen Michael Madsen.