“9. juli” af Kell Skytt
Ja, så har vi haft første onsdag med efter arbejde dyk, vi blev 5 (Thomas, Bjarne, Mette, Jakob og Kell) der tog fra ungdomsskolen ved 17 tiden, målet var Københavns Havn og jeg havde udset mig et sted ved Udenrigsministeriet, men Jakob kunne fortælle at det var muligt at køre ind ved Nordeas Hovedsæde og det gik fint, hold under Knippelsbroen og fandt et passende sted at entre vandet og komme op igen. 1 hold blev Thomas,Bjarne og Mette og de fulgte molen mod havneudløb og jeg fulgte efter på land. 2 hold var så mig og Jakob og vi fulgte samme rute som første hold. Det blev til ca. 30 min dykning på 6-7 m vand og der var rimlig god sigt, masser af liv, krabber, ål og masser af andre småfisk, samt diverse andre efekter, kan nævne cykler, flasker, løbehjul, drømmeseng, nummerplade, vejskilt, porcelæn og engangskamera og sikker mange andre ting, dog ingen juveler eller smykker, måske næste gang. Kan varmt anbefales til onsdags dyk og vil helt sikkert blive gentaget, denne sommer ………..
“16. juli” af Maria Kaspersen
Deltagere på turen var Bjarne, Mette, Kell, Jan, Jakob, Maria og min veninde Tine.
Bjarne, Mette, Kell, Tine og jeg mødtes på ungdomsskolen 16.45 og var klar til at køre 17.00. Vi fik pakket alle os og alt vores udstyr ind i Kells bil, som lå lidt tungt på vejen.
Vi mødtes med Jan og Jakob ved Alvilda, hvor vi hurtigt fik pakket om, og så gik turen til trekroner.
Vejret var dejligt. Solen skinnede og der var næsten ingen bølger.
Kell kendte et vrag vi skulle dykke på.
Første hold var Mette, Bjarne og mig selv. Vi vidste nogenlunde hvor vraget lå, så Bjarne tog en kurs på kompasset som vi fulgte.
Bunden var på omkring 4 meter og det var ikke andet end søgræs og mudder. Der var ikke så god sigt og ikke ret meget liv. Vi fulgte Kursen til vi nåede stenmolen og her var der meget liv. Vi blev enige om at vi hellere ville dykke på stenene og vi gad at lede efter vraget. Der var mange krabber og tusinde bitte små fisk. “Det var som at svømme i et akvarie”. Citat: Mette.
Jakob havde været syg så han havde ikke lyst til at dykke, men han svømmede rundt og ledte efter vraget. Og han fandt det…
Da vi endelig nåede vraget havde vi ikke mere luft så vi havde kun et par minutter på det. Det var en forholdsvis stor kutter, og det var rigtig svært at finde ud af hvad der var hvad.
Jan og Kell var andet hold. De svømmede mere målrettet mod vraget og havde derfor mere tid på det. Men de fandt vist heller ikke ud af hvilken ende der var for og agter. Da alle var oppe af vandet og vi slukke vende næsen hjem ad, ville Alvilda ikke starte. Med lidt hjælp fra Bjarnes tekniske kundskaber og minder fra Kells morfars båd lykkedes det alligevel.
Vi fik set solen gå ned over Københavns havn og var i land kl 22.30
En rigtig dejlig tur med gode dyk
Set fra min side må det være en af de bedste måder man bruge sin onsdag aften.
“16. juli” af Kell Skytt
Ja, kære dykker kollegaer, så har vi igen været i og under vandet. Denne gang med hjælp fra Jan og hans båd Alvilda – vi var 6 der havde lyst til at være med på turen, Jan selvfølgelig både som dykker og kaptain, desuden Jakob fridykker og Maria med vedhæng (veninde som jeg ikke har navn på) [Marias veninde Tina, red.], samt dykkerparet Bjarne og Mette samt undertegnede. Vi var ved ungdomsskolen ca. 16.30 og læssede bilen (lå lidt tungt på vejen) og var klar til at køre kl. 17, måtte dog tilbage da jeg havde glemt min dragt og derefter hjem forbi Maria, som også havde en mangel til udstyr/dragt. Nå, men vel ankommen til Christianshavn Havn, fandt vi frem til plads 77 og fik udstyr ombord på Alvilda og kom også godt afsted. Det tager ikke lang tid at sejle til 3 Kroner Fortet og vi fik også smit anker. Første hold (Maria-Mette og Bjarne) fik gjort klar og jeg gav en orientering om hvor vrag ca. lå. Der blev dykket mod fortet og langs molen. Jacob tog en lille tur i den medfølgende jolle, men kunne intet se. Derfor tog han fridykker initiativ og fandt så vrag og fik givet besked til dykkerne i vandet. Efterfølgende blev det så Jan og jeg der skulle tage turen og selvom der var en noget varierende sigt på bunden, så holdt kompas retningen og vi fandt varget, dykkede rundt onkring og op over, det er et vrag, men lidt uoverskueligt, men spændende og på kun 3-4 meter vand. Vi tog turen videre ind mod molen og dykkede et stykke tid mere for derefter at tage turen tilbage til Alvilda og få rigget af og finde i havn igen, der var dog lidt El-problemer at løse først, men i land kom vi og jeg syntes endnu engang det var en god tur og ser frem til på onsdag, håber der er flere …….
“23. juli” af Kell Skytt
Okay, så blev det 3 onsdag vi tog en lille dykkertur efter arbejde og måske netop derfor blev vi kun 3, trofaste Mette og Bjarne, ja og mig selv. Jeg havde tilbudt endnu en tur i Kbh. Havn og det blev det også, men denne gang ved Langebro. Med 2 hold, først Mette og Bjarne og så igen Mette og Kell. Første dyk var langs molen mod Knippelsbro og tilbage, der var efter signe lidt mudret og ikke særlig god sigt på vejen tilbage. Så da hold 2 skulle i vandet, blev det modsat vej, d.v.s. ind under broen og over mod det nye havnebad ved Islands Brygge. Der var lidt mørkt under selve broen, men ellers fint (sigt på 1-3 meter) og med en følelse af at der kunne blive dybt ude i havnen, kom ikke på bunden, men var på omkring 8 m og det gik videre ned. Her er masser af affald, cykler m.v og fisk som bl.a. ål, havde vi haft en lygte med var det måske blevet lidt sjovere. Nok om det 3 dykkere og 2 hold, vi var tilbage på ungdomsskolen inden kl. var blevet 20.00, så vel mødt næste onsdag, hvor vi finder en god strand og …………………………