3. onsdagsdyk 2004 (Anemonevraget)

af Kell Skytt

Onsdagsdyk 21. juli 04 på Anemone Vraget

Så blev der igen dykket onsdag efter arbejde !

21/7 skulle vi igen med Valdemar og Skipper Anders (eller er det Kaptajn Pus ?), til Anemone Vraget og der blev næsten fyldt skib, 16 var vi der tog af sted, efter lidt forsinkelse af Thomas og ikke mindst Maria (eneste pige, der var med), som havde prøvet en ny vej ud til Kastrup Marine, så nu kender hun snart samtlige muligheder og kommer nok ikke sent mere. Men alt dette gav blot os andre mulighed for, ved selvsyn, at nyde Kronprins Frederik og hans isætning af båden Nanok, måske vi skulle have spurgt om han ville med os 🙂

MVC-076F MVC-077F

MVC-078F MVC-079F

Nok om det ! Vi var klar til afgang og med Pus ved roret, var kursen lagt. Det var måske ikke det bedste vejr, men vi var en masse der ville dykke og hvor er det dejligt at os aktive, kan finde sammen om fælles dykker ture, uafhængigt af klubber. Vi var således fra flere klubber, ISK med PJC, Maria, Mads og undertegnede (Kell) og fra RSK var der Ken, Jorkim, Nikolaj, Freddy og søn Patrick + passer Peder (sidste 2 skulle ikke dykke), PI var repræsenteret ved Pus, Rune, Torben Frank og Thomas, desuden Bowler og Tommy, fra Boblerne, tror jeg nok de hedder ? (Beklager hvis jeg har stavet navne forkert el.l.)

MVC-080F MVC-081F

MVC-082F MVC-083F

MVC-084F MVC-085F

Sejlturen var på godt 1 ½ time og jeg brugte tiden til at tage nogle billeder og udtænke en dykkerplan for alle os dykkere. Med lidt hjælp fra alle fik jeg en plan klar og efter at Pus havde orienteret de nye om båden, blev vi samlet i salonen og jeg fik fortalt om hold og dykker tid. De mere erfarne (Valdemar) dykkere gjorde et stort arbejde og inden længe var vi fremme og første hold stod klar. Rune der var standby og skulle smide loddet, var lidt uheldig og Pus måtte vende båden, så vi endnu engang kunne få smidt loddet. Det “Lykkedes” og første hold fulgte lige efter. Havde sat et interval på 10 min. og håbede at kunne klare 3 hold i vandet og en form for flyvende skift ved hold ¾, hold 2 var ved at være klar og da vi så den lille røde bøje i overfladen, var vi klar over at nu gik det løs. Valdemar blev fastgjort til vrag og i med andet hold. Vi fik hold 3 klart og byttede standby og sådant fortsatte det, lige indtil det blev min egen tur. Skulle dykke med Peter og efter at Peter (lidt ufrivilligt og måske lidt ukontrolleret) kom i vandet, gik det ned mod bunden. Det er nu en herlig fornemmelse at glide ned gennem vandet for så pludselig at se noget og så er man på vraget. Alle hold havde sikret sig en lygte, men det var absolut muligt at orientere sig uden. Men gjorde det alligevel noget nemmere, specielt i lasten og ved springlaget. Men det er et dejligt og rimelig overskueligt vrag og vi kom rundt 2 gange og fik et smut ned i lasten. Så var det tid til igen at søge til overfladen. Vi havde været næst sidste hold og ikke længe efter os kom så sidste hold, der var allerede frigjort fra vrag og inden længe var vi igen på vej ind mod Kastrup.

MVC-095F MVC-086F

MVC-087F MVC-088F

MVC-089F MVC-090F

MVC-091F MVC-092F

MVC-093F MVC-094F

Udstyr blev pakket sammen og jeg fik taget lidt flere billeder. Som du kan se, måtte Maria lige ringe med klokken – 100 dyk – hvad siger i så – TILLYKKE – også selvom dette er loggede, for i den virkelige verden har Maria vist flere end 100 dyk, eller tager jeg fejl ?

MVC-098F MVC-097F

MVC-096F

Der blev skålet og de sidste fik pakket sammen og en enkelt eller top fik sig en lur :), men tiden flyver og snakken går og så lyder der et horn, ups ! Nej, vi var ikke ved at blive påsejlet, det var bare en skipper der syntes vi kom lidt tæt på. Så uden yderligere kom vi i havn og fik losset alt grej i land og derpå hjem med flaskerne på ungdomsskolen. Holdt, vi mangler noget, PJC havde ikke selv fået sin dragt med i land og under pakning var den ikke kommet med, så nu stod den jo nok på havnen i Kastrup Marina ? Heldigvis var der en vågen sjæl og vi ved nu at dragten er i god behold i RSK klublokale, så ingen tab eller uheld denne gang 🙂

MVC-099F MVC-100F

Tak for en god tur og håber vi ses igen,

Kell

Kell Skytt på tastatur

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.