Dyk på Livlig og Sinne Nordfisk 18. April 2009

af Lasse SmedeGaard

Fredag d. 18. april kl. 7.30 gik turen til Livlig i Øresund. Vi mødtes på RKU, jeg, Mads, Sune og Torben i højt humør og til en dejlig dag. Flaskerne blev fyldt og toppet og bil og båd pakket. Det var Mads første dyk med sit nye udstyr, så han var helt oppe og flyve. Det var mit første dyk, med min nylavede tørdragt. Efter lidt hygge snak og grin gik turen til Rungsted Havn. Vi ankom til havnen og fik smidt båden i vandet. Vejret var helt i top, og vi var alle vilde efter at komme i vandet. Efter en omklædning til det super smarte udstyr, og båden var pakket fik vi startet motoren og gled ud på det åbne vand. GPS og Ekko blev startet og afsted gik det for fuld motor. Da vi nåede GPS positionen og fik fundet vraget, smed vi anker. Torben og jeg var første hold i vandet. Vi kom i udstyret, blev tjekket og kom endelig i vandet. Vi fik koblet os sammen, givet ok tegn og ned gik det. Da vi nåede bunden på 15,8 meter lå vraget af Livlig og ventede på os. Vi dykkede i 20 min. hvorefter vi fandt ankertorvet igen og begyndte opstigningen. Oppe i båden snakkede vi lige med hold 2, Sune og Mads om vores oplevelser, hvorefter de gjorde sig klar og kom i vandet. Efter deres dyk og Mads havde prøvet sit nye udstyr, slappede vi lidt af og nød solen og vandet fra båden. Vi kikkede på klokken lidt efter og da den ikke var ret mange besluttede vi os for at sejle over og kikke lidt efter Sinne Nordfisk… Da vi skulle ha ankeret op sad det fast.. efter nogen forgæves forsøg på at få det op, måtte Sune og Torben i vandet igen og ned og løsne det… vi fik det op og kom endelig i retning af Sinne. Vi nåede Sinne og efter lidt søgning fandt vi nåede på bunden der lignede et vrag… Torben og jeg kom i udstyret igen og ned for at lokalisere om det var vraget, og ellers lave en lille søgning på det dernede… vi nåede bunden på 25 meter… men der var kun sand…Vi brugte linehjulet efter alle kunstens regler, men efter 17 minutter gav vi op og søgte mod overfladen, selvfølgelig med sikkerhedsstop. Vi kom op i båden igen, og da vi ikke fandt vraget gad Sune og Mads ikke dykke. Vi satte GPSen mod land og kom af sted for fuld skrue. I Rungsted fik vi båden op og pakket sammen…. Så var det IS tid. Senere ankom vi igen til RKU og efter at havde fyldt flaskerne igen, hængt udstyr op, snakket lidt, gik vi derefter hver til sit efter en utrolig dejlig og solrig dag på Øresund. Tak drenge for en dejlig dykkertur.

Digital Camera OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA Digital Camera Digital Camera Digital Camera Digital Camera Digital Camera Digital Camera

(foto: Mads Poulsen & Sune Fuglesang)

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.