Detaljer

Betaling

I januar starter det egentlige kursus i teori og praktik, hvor du får udleveret bøger m.v. Prisen for CMAS* kurset skal være betalt på giro samme dag. Ønsker du det samlede CMAS* kursus gælder samme indbetalingsfrist.
Betaler du i første omgang kun for CMAS* indendørskurset, kan du tilmelde dig CMAS* åbentvandskurset senere og betale dette senest 1. marts 2012.

CMAS* grundkursus i apparatdykning Kr. 1.600,00
Prisen omfatter teoretisk og praktisk undervisning indendørs, klubkontingent for et halvt år, lærebog, andre undervisningsmaterialer og lån af personligt udstyr.

CMAS* dykkerkursus i åbentvand Kr. 1.500,00
Prisen omfatter 2 åbentvandsture og 4 dage med indkvartering/ophold, transport, lån af personligt udstyr, leje af kompressor, både, motorer m.v. og bevisudstedelse.

CMAS* samlet kursus Kr. 2.400,00
Bestilles både CMAS* Indendørs og CMAS* Åbentvand som en samlet enhed ydes en rabat på 300 kroner. 

Optagelseskrav
For at blive optaget skal du

  • være fyldt 14 år.
  • kunne svømme
  • gennemgå og få godkendt en helbredsundersøgelse

Ved tilmeldingen får du udleveret en helbredsattest for sportsdykkere, som du medbringer til din egen læge. Kvitteringen for godkendt helbredsundersøgelse afleveres herefter til skolen. Bestil undersøgelsen i god tid, idet den også kan omfatte røntgenfoto af lungerne. Du betaler undersøgelsen direkte til lægen. Hvis du ikke godkendes ved helbredsundersøgelsen, får du tilbagebetalt indbetalt kursusgebyr i.f.t. modtagen undervisning.

Prøvekrav til CMAS*

Skriftlig teoriprøve

Svømmeprøve
600 m brystsvømning, 15 m undervandssvømning, bjærgning

Fridykningsprøve med ABC-udstyr i bassin
Korrekt brug af maske, finner og snorkel.

Apparatdykning i bassin
Korrekt brug af apparat, makkeråndning, livredning.

Rekreative dykninger fra kyst

Rekreative dykninger fra båd
Dykning op til max. 18 m.

Skriftlig teoriprøve

Orienteringsmøde og prøvedyk
I december holdes orienteringsmøde om kursus i Klubbens lokaler på Islev Skole
Islevbrovej 44, 2610 Rødovre

Her får du en grundig information om alt vedrørende kursus og svar på alt du måtte spørge om. Ring gerne 29 92 46 03 Sune Fuglsang.

Yderligere information
Ønsker du yderligere info angående dykkerkurserne, eller vil du gerne deltage på orienteringsmødet, kan du sende en mail til fuglsang3@gmail.com eller kontakte:

Sune Fuglsang
Mørkhøjvej 136, 1. A
2730 Herlev
29 92 46 03

Er der plads?
Begrænset plads. Optagelsen sker efter først til mølle princippet. D.v.s. at dem der betaler først kommer på holdet. Kontakt den uddannelsesansvarlige for information om ledige pladser.

Tilmelding
For at tilmelde sig til dykkerkurset kan du sende en mail til Sune Fuglsang, som ovenfor. Du vil få tilsendt et girokort, og når vi har modtaget betalingen, er du tilmeldt dykkerkurset.

Lukket for kommentarer.