Islev Sportsdykkerklub

af Maria Kaspersen

Jeg er netop kommet hjem fra Samsø, hvor jeg har været på sommerlejr den sidste uges tid.

Miljøudvalget i DSF havde lovet at komme til Samsø og fortælle ungerne lidt om de dyr og planter, man finder på dykkene. Jeg deltog som en del af miljøudvalget.

Lørdag den 21.6.03 om aftenen tog jeg til Samsø. Børnene og deres ledere skulle først ankomme søndag. Vi skulle blive 225 mennesker, hvor af 145 var børn.

Søndag tog jeg med 7 andre ud og dykke på et vrag der hedder Teglvraget. Vraget ligget på omkring 3-4 meter og er fyldt med teglsten og teglrør.

Al dykning på sommerlejren er fridykning. Det havde jeg ikke rigtig prøvet før, så jeg var lidt nervøs for, hvordan det skulle gå. Det er slet ikke så svært og man er fri på en helt anden måde end med apparatet.

Det meste af søndagen gik med at juniorerne blev hentet i havnen og derefter pakkede ud. Ud på eftermiddagen skulle alle vestene afprøves.

Det foregik på den måde, at ungerne stillede sig op på 3 rækker kun iført fridykkervest og badetøj. Så gik de ud i vandet til en leder, der pressede dem under vandet indtil de hev deres CO2 patron.

Mandag blev alle ungerne vækket kl. 7.00 og inden morgenmaden kl. 8.00 skulle de i havet til morgenbadning. Uden våddragt… De der sprang over fik en af de sure tjanser, som at skrælle kartofler (til 225 msk.) eller at samle skrald på lejrpladsen.

Så begyndte dykningerne. Børnene blev delt op i 3 hold, der blev kørt 3 forskellige steder hen på øen. Forbundet havde lejet to lastbiler til at køre udstyr på og en bus der kom og hentede os og kørte os til dykkerstederne.

På dykkerstedet blev der lavet et dykkerområde ved markere hjørnerne med dykkerflag, to på land og to i vandet.

Børnene skulle dykke to og to med makkerline og overfladebøje. Jeg dykkede med en der hedder Thomas fra Finne- & apperat udvalget. Han havde heller ikke fridykket før, med det gik alligevel fint. Der var et rigtig godt dyk. Der var meget strøm og rigtig meget at kikke på.

Om aftenen var det St. Hans, og det var blevet regnvejr. Vi gennemførte heksebrænding, båltale og midsommervisen med hjælp fra paraplyer og en masse benzin…

Tirsdag kom Hans (ikke St. Hans, men formanden for Miljøudvalget) og vi tog med et hold ud på dykkerstedet. Vi samlede en masse dyr og planter i en balje og børnene stillede spørgsmål. Det var meget lærerrigt både for børnene og mig. En blå brandmand, en krabbe der mangler en klosaks, tangnåle og mosdyr på de store alger var noget af det dagen bød på. Senere på dagen blev vi (Hans og jeg) kørt til et andet dykkersted, hvor Samsø lokal tv lavede en reportage om sommerlejren.

Onsdag var det store vanddag. Det der foregik på denne dag var, at forbundets 3 bananer (2 store og en lille) og en badering blev trukket rundt i vandet med juniorer på. En vældig sjov dag for både børn og voksne. Om aftenen var der natdyk. Alle ungerne skulle stille på stranden i fuldt udstyr og hvis de så ville melde fra skulle de gøre det der. Ikke noget med at ligge og putte i soveposen. Vi havde ti hold i vandet ad gangen. Hver dykker havde et knæklys i maskeremmen, og hvert hold havde en plasticdunk med lys i. Det så vildt flot ud. Senere på natten fik jeg muligheden for et flaskedyk, og det var bare fedt, selvom der aldrig blev dybere end 3.9 meter. Der var rigtig mange fladfisk, store krabber og søstjerner.

De fleste havde vist nogle gode dyk den nat. Selvom der var mange, der syntes det var koldt og de var trætte.

Torsdag var der dykning igen. Jeg tog med et hold ud for at “lave miljø” som de sagde, men denne gang var jeg alene. Jeg fik fat i en makker. Vi dykkede en times tid i det flotteste klare vand og samlede ting ind. Mange af de dyr vi fandt var de samme som jeg havde fanget med Hans og jeg kunne svare på det meste og resten kunne jeg slå op i bøgerne. Ungerne syntes, at det var rigtig sjovt at få lov til at pille og holde dyrene, men det helt store hit var, da den store krabbe begyndte at spise af en knivmusling.

Fredag var der skattejagt. Der blev lavet et dykkerområde i vandet og 90 mursten med nummrer blev spredt i dette område. Alle 145 unger blev sendt i vandet sammentidig denne gang dog uden makkerline og med bøje på alle dykkere. Det så rigtig fedt ud, da fløjten lød og alle juniorerne stormede ud i vandet på samme tid.

Præmierne var doneret af dykkerbutikker rundt om i landet. Der var 6 dykkerure, finner, masker, bøjer, års abonoment på dyk og 4 juniorer fik gavekort til deltagelse i en nordisk sommerlejr. Flotte præmier efter min mening. Bagefter var der skattejagt for lederne og der blev også kæmpet. Jeg måtte desvære ikke deltage, da jeg var med for forbundet og ikke som leder. Øv…

Om aftenen lavede de forskellige klubber underholdning og der blev delt pokaler ud for bla. bedste teltorden og årets dykker.

Da ungerne var lagt i seng slappede lederne af med en kop rødvin.

Lørdag pakkede vi sammen og tog hjem.

Jeg havde en dejlig tur, og har virkelig fået lyst at starte en juniorafdeling i ISK. Jeg har lært en masse af de ledere, der var med om, hvordan man kører sådan et hold, så jeg håber, at der er nogen i klubben der vil hjælpe mig lidt. Og måske tage med til næste år…

Maria

Se mange flere billeder fra turen på hjemmesiden for
Undervandsgruppen Poseidon-Als
ved at trykke her

(foto: Undervandsgruppen Poseidon-Als)

af Thomas TUC

Kanon kanondyk på kanonvraget! 4. maj 03

Vi starter klokken 7.00 – 7.15 var beskeden – jeg dukkede op med lidt søvn i øjnene klokken 7.15 efter den luksus at have spist morgenmad. Så fik jeg dagens første chok: Klubbilen var pakket og vi var klar til at køre!!! “Jamen, jeg skal låne…” – “Det er i orden. Hent bly og vi kører”. Lidt i halv otte var vi på vej til Christianshavns kanal. Det vil sige Kell’s bil ville ikke lige starte. Alligevel nåede hans bil hurtigere frem end os i klubbilen. Måske kørte vi ikke så Schnell alligevel, hø hø…

Vi skulle ud til “kanonvraget” som måske i virkeligheden hedder “Charlotte” og er en fregat som gik ned i 1737!!!!! og ! 28 kanoner, 48 m langt og på 12 m. Det blev først dykket på i April sidste år!

Jan stillede sit skiw “Alvilda” til rådighed og havde fået hjælp af Finn som også tog med på sin “Darling Cindy”. Vejret var perfekt dykkervejr: nul vind og en del sol – Kell du må have gode forbindelser siden du altid sørger for godt vejr nu du er tur-arrangør. Nå, vi fik hurtigt lastet de to både og af sted det gik. Det var ikke kun mig der var træt Maria gik straks under dæk og var i drømmeland en god times tid. Imens kunne vi andre (Bjørn, Jakob og mig selv) lege med computer navigationsudstyret på skipper Finns båd – vi fandt ud af det til sidst og vi sejlede ikke engang ind i nogen eller på grund. Skipper Finn var alle tiders fyr og vi fik kaffe mens vi cruisede derudaf i det dejlige vejr. Vi kunne se Thomas D. ovre på “Alvilda” slappe næsten ligeså meget af som Maria…

Så var vi fremme og Bjørn sagde at han ville give omgang hvis han ikke havde fundet præcis, hvor vraget var, men han kom heldigvis ikke til at give omgang – vi ramte perfekt og meget hurtigt.

Bjørn og jeg var først, men jeg fumlede med blybæltet og vi måtte ændre på makkerparrene. Resten af dykkene gik efter bogen, Thomas D. kunne ikke dy sig for et flot hovedspring og så kunne Jakob jo heller ikke…. Vraget er det bedste jeg har set. Kanonerne var store og flotte og sigtbarheden var bare for god. Der var ikke så meget tilbage af træværket, men stadig nok til at få en fornemmelse af skibet, og det er jo helt fantastisk, at der er noget tilbage fra et så gammelt skib.

(Grafik fra Sydsvenska Dagbladet)

Efter et super godt dyk gik turen hjemad. Vi nød det gode vejr. Det største problem på hjemturen var at få en øl fra “Alvilda” over til Skipper Finn som tak for hjælpen, men godt sømandskab kommer man langt med.

Vi kom i havn og fik pakket al grejet i klubbillen dvs. vi fik pakket det lidt for godt. Så da vi lukkede bagdøren blev bagruden næsten presset helt ud! Ups, det måtte repareres på stedet og det blev det.

Tak til Kell for en godt arrangeret tur. Tak til Jan og Finn (og Leon) for lån af båd. Og tak til alle som var med på turen – sådan en tur er bare guld!
Thomas TUC (foto: Jakob Birk Hansen)

af Jakob Birk Hansen
Johannes L. var målet for klubbens månedsdyk i april 03. Skibet er en tysk coaster, som forlist i 1979. De 5 mand ombord blev reddet, men de har også næsten kunne vade i land, for det dybeste sted omkring vraget er 9 meter. Da vraget er forholdvist nyt, overskueligt og på lavt vand, er det nok et af de mere almindelige dykkermål for nyuddannede dykkere.

Vi mødtes som sædvanlig klokken 7 og pakkede straks klubbilen med udstyr. Til de flestes overraskelse trillede vi afsted allerede 7.15 og ikke omkring 8-tiden som vi ellers plejer (resten af turen foregik iøvrigt også med næsten militærisk præcision). Selv om vi er en social dykkerklub, var 9 mennesker i klubbilen lige i overkanten. Kell kørte derfor til Helsingør i sin egen bil. Maria og Bjørn kørte med ham. Thomas, Sune, Flemming og jeg selv kørte med Anders som chauffør, i klubbilen, der dog ikke lød helt som den plejer. Jeg blev helt nostalgisk, for det var næsten som at høre min hedengangne Polo årgang 81 tøffe afsted om vinteren. Netop som vi kørte på motorvejrsafkørslen ved Helsingør satte motoren ud, og straks blev stakkels Sune mistænkt for ikke at have fyldt benzin på kareten. Efter et lille minuts tid fik Anders dog motoren startet igen og vi kænguruhoppede videre til færgen.

Anders og Thomas

Kell og Maria

Kell parkerede, og med bussen fyldt og tilråb til færgebilletdamen blev bussen skudt op ad rampen. Vi nød et par “spændende” ostemadder i cafetariet og så hvordan en HH Ferries færge kan lappes med gaffa tape. Vel i havn kørte vi sydpå, og fandt parkeringspladsen ved nudiststranden (som i øvrigt var tom).

På færgen

Klargøring

Anders udpegede vraget, 200 meter fra kysten, og gav instrukser for dykket. Hurtigt var første og andet hold i vandet. Ingen navne nævnt, men to CMAS***-dykkere endte i første omgang et par hundrede meter skævt af vraget ….. hrrhøm. Jeg skulle dykke sammen med formand Kell, og vi gjorde os klar efter en halv times tid. Dette var kun mit ottende dyk, men andet dyk ved Johannes L. Desuden var det mit første dyk i år, hvilket også kunne mærkes i benene, da vi havde aftalt at vi svømmede i overfladen derud. Johannes L. ligger på siden med bunden ind mod land.

Anders og Flemming klargører grejet

På vej i vandet

Kell og jeg giver ok-tegn og synker stille og roligt ned langs bunden af skibet, næsten oppe ved stavnen. Det er skønt at være under vandet igen. Bunden af coasteren er fuldstændig tildækket af muslinger og alger. Sigten er fin og under os kan vi se bunden komme mod os. Vi svømmer rundt om stævnen, hvor sandbunden går lidt ind under skibet. Foran på dækket står forskellige tilgroede “dimser”, sikkert taljer, små master og lignende. Vi glider videre ind i det store lastrum, som der er adgang til gennem to store luger i dækket. Herinde er mørkt, så vi tænder begge vores lygter og lyser rundt. Mellem de to luger hænger noget der nok blev brugt som pressening mellem dem, dengang skibet stadig flød. Oppe mod loftet – den tidligere inderside af lastrummet – er der små luftlommer, lige store nok til at få toppen af hovedet over vand. Kell prøver at sige noget, men munden blæser bare bobler i vandet. Jeg griner og vi dykker nedad igen. Vi når styrehuset og glider rundt om nogle rør. På den anden side er der to små huller, som er skylight til motorrummet. Lygternes lys trænger ikke langt ind der. Længere bagude mellem to dæk er en bred indgang. Kell svømmer ind og orienterer sig. Jeg følger lige efter. Foroven er små vinduer hvor lyset trænger ind, og jeg er overrasket over hvor lidt sand og mudder der bliver hvirvlet op af vores finner. Forenden af gangen slår Kell en lille salto nedad. Jeg får vendt mig knap så elegant. I det næste rum ligger et badekar. Jeg griner så boblerne står ud af munden – nogen har vist glemt at slukke for vandet. Efter et hjørne er vi pludselig ude i frit vand igen, mellem styrehuset og lastlugerne. Omkring til bagerste ende og ned til roret og skruen. Bladene på skruen er savet af. Længere ude ligger en stor trekantet tingest. Jeg ved ikke hvad det er, men måske noget fra en hejseanordning. Vi svæver igennem den og tager endnu en runde om skibet. Det er blevet tid til at dykke mod overfladen, så vi glider op mod den øverste skibside igen. Efter ok tegn til hinanden og til land bliver vi enige om at dykke langs strandbunden ind mod land. Overfladesvømning er ikke for os. På vej ind ser jeg to store rødspætter. Den ene bliver bange og stikker af. Masser af sandorme og andre dyr graver, puster og sørger for liv da vi når til den yderste revle. Vi rejser os op og dykket er forbi.

Klargøring

Sidste hold dykkede mens vi pakkede sammen og gjorde klar til hjemturen. Færgeoverfarten til Helsingør var jo hurtigt overstået, men på motorvejen gav klubbilen op igen. Selvfølgelig på en strækning uden nødspor. Den kunne dog lige trille hen til et lille indhak hvor vi alle hoppede ud af bilerne. Sune hældte fem liter benzin fra reservedunken, men lige meget hjalp det. Da Anders og Thomas poppede motorhjelmen åben så vi hvorfor bilen har hostet hele dagen. Den ene tændhætte var røget af tændrøret. Så kom der fut i det røde lyn igen og vi trillede til byen. Efter udpakning i det efterhånden ganske gode vejr drog vi hver især hjemad efter et dejligt dyk i Sverige.

Hele holdet

De to arrangører, Sune og Anders, slapper velfortjent af efter turen

(foto: Jakob Birk Hansen og Kell Skytt)