Rekordforsøg i Københavns Havn 04

6. august af Kell Skytt

Vi var 7 fra ISK der havde tilmeldt os til rekord forsøget, der var arrangeret af AIR 365, hvor målet var 600 dykkere i havnen på en gang, jeg er nu glad for vi ikke blev 600. Det blev til (mig bekendt) 218 dykkere. Vi havde 1 afbud, så vi var 6 der drog til Islands Brygge, hvor rekorden skulle finde sted. Der var Stefan, Bastian, Mads, Carsten, Lasse og mig selv, Penther havde lagt sig syg. Vi mødte Anders (Pus) ude på Bryggen, samt 8 dykkere fra RSK. Alle fik udleveret et nummer til udstyr/tøj og et plastik belagt nr. der skulle bæres synligt, så der kunne gives adgang til området for udstyr og til kontrol ved uddykning og til endelig kontrol når alle var på land igen, et T-shirt og et knæk lys til montering på flasken. Der blev lavet en kort gennemgang kl. 20.00 og vi skulle så alle være klar til at hoppe i havnen fra molen, kl. 21.00. Vi fik lavet 3 hold, så vi på hvert hold havde en lygte. Så Carsten dykkede med Mads, Stefan med Bastian og jeg fik fornøjelsen af Lasse, der havde fået ny lygte ?
Ved tilmelding, der var på navn og opdelt i A-K & L-Å, blev der ikke sammenhold i rækken af numre, så vi skulle ned på molen 3 forskellige steder, for derefter at finde hinanden. Vi fik en plads længst væk, sammen med RSK og var alle klar til kl. 21.00
21.10 blev der givet signal om at der var ca. 13 min. til vi alle skulle hoppe i vandet på en gang, hvilket ikke var helt gnidningsfrit, alle stod mere eller mindre på nakken af hinanden. Vi valgte at lade første dykker springe ud og lod så nr. 2 følge lige efter, når det var sikret plads. Så lå vi alle der i vandet og ventede, ca. 5 min. senere var vi alle klar til at dykke. Det blev oplyst at der skulle være 6-7 meter, og at vi skulle være nede i 10 min. Det viste sig dog senere at der var flere der nåede bunden på 8-9 meter. Jeg var med Lasse og vi kom også ned på bunden, hvor der ikke var megen sigt, foran var et par hvor knæk lys kunne skimtes, vil tror der var godt 1 meter sigt. Vi så lidt på bunden og gav OK til hinanden. Efter nogle minutter, svømmede vi lidt fremefter og her blev sigten ikke meget bedre. Lasse var pludselig ikke at se, men fik så øje på ham lidt over mig selv og vi fik igen givet OK, ændrede retning tilbage mod land og svømmede lidt, stoppede så og så at der var godt 3 min. tilbage af de 10 min. og ville så vente, så lyset fra Lasses lygte og et par finner og så blev alt mørkt. Sad på bunden i mørket i godt ½ min. fandt så min lille reserve lygte og lyste rundt, der var intet at se, og dog, der var vist et lysglimt og jeg svømmede frem og fik så kontakt, …. til 2 dykkere, ingen af dem var Lasse. Tiden var nu næsten gået og som almindelig procedure, når du mister din makker, gik jeg til overfladen, sammen med de 2 andre dykkere. I overfladen var der nu mange dykkere dukket op, jeg prøvede at lytte og ikke skabe unødig panik, vi havde trods alt masser af luft. Fik øje på Carsten og Mads, fik kontakt og så nu også Anders og der var også Lasse, kunne så slappe af og svømmede roligt ind mod molen. Pludselig dukkede et hold op, det var 2 dykkere fra RSK og jeg fulgte med dem i land. På land skulle vi oplyse og vise nummer ved udgang og kunne så gå tilbage til området for omklædning. Her blev der lystigt snakker og det kunne tydeligt høres at først var nummer 64 ikke at finde og siden var det nummer 102. Men alle kom vel i land og vi fik pakket alt udstyr og kørte hjem til ungdomsskolen, for at aflevere flasker og bilen. Dette vil muligvis blive gentaget næste år, håber de har lært af erfaringerne fra i år, så måske det kan blive en rekord næste år.

3. onsdagsdyk 2004 (Anemonevraget)

af Kell Skytt

Onsdagsdyk 21. juli 04 på Anemone Vraget

Så blev der igen dykket onsdag efter arbejde !

21/7 skulle vi igen med Valdemar og Skipper Anders (eller er det Kaptajn Pus ?), til Anemone Vraget og der blev næsten fyldt skib, 16 var vi der tog af sted, efter lidt forsinkelse af Thomas og ikke mindst Maria (eneste pige, der var med), som havde prøvet en ny vej ud til Kastrup Marine, så nu kender hun snart samtlige muligheder og kommer nok ikke sent mere. Men alt dette gav blot os andre mulighed for, ved selvsyn, at nyde Kronprins Frederik og hans isætning af båden Nanok, måske vi skulle have spurgt om han ville med os 🙂

MVC-076F MVC-077F

MVC-078F MVC-079F

Nok om det ! Vi var klar til afgang og med Pus ved roret, var kursen lagt. Det var måske ikke det bedste vejr, men vi var en masse der ville dykke og hvor er det dejligt at os aktive, kan finde sammen om fælles dykker ture, uafhængigt af klubber. Vi var således fra flere klubber, ISK med PJC, Maria, Mads og undertegnede (Kell) og fra RSK var der Ken, Jorkim, Nikolaj, Freddy og søn Patrick + passer Peder (sidste 2 skulle ikke dykke), PI var repræsenteret ved Pus, Rune, Torben Frank og Thomas, desuden Bowler og Tommy, fra Boblerne, tror jeg nok de hedder ? (Beklager hvis jeg har stavet navne forkert el.l.)

MVC-080F MVC-081F

MVC-082F MVC-083F

MVC-084F MVC-085F

Sejlturen var på godt 1 ½ time og jeg brugte tiden til at tage nogle billeder og udtænke en dykkerplan for alle os dykkere. Med lidt hjælp fra alle fik jeg en plan klar og efter at Pus havde orienteret de nye om båden, blev vi samlet i salonen og jeg fik fortalt om hold og dykker tid. De mere erfarne (Valdemar) dykkere gjorde et stort arbejde og inden længe var vi fremme og første hold stod klar. Rune der var standby og skulle smide loddet, var lidt uheldig og Pus måtte vende båden, så vi endnu engang kunne få smidt loddet. Det “Lykkedes” og første hold fulgte lige efter. Havde sat et interval på 10 min. og håbede at kunne klare 3 hold i vandet og en form for flyvende skift ved hold ¾, hold 2 var ved at være klar og da vi så den lille røde bøje i overfladen, var vi klar over at nu gik det løs. Valdemar blev fastgjort til vrag og i med andet hold. Vi fik hold 3 klart og byttede standby og sådant fortsatte det, lige indtil det blev min egen tur. Skulle dykke med Peter og efter at Peter (lidt ufrivilligt og måske lidt ukontrolleret) kom i vandet, gik det ned mod bunden. Det er nu en herlig fornemmelse at glide ned gennem vandet for så pludselig at se noget og så er man på vraget. Alle hold havde sikret sig en lygte, men det var absolut muligt at orientere sig uden. Men gjorde det alligevel noget nemmere, specielt i lasten og ved springlaget. Men det er et dejligt og rimelig overskueligt vrag og vi kom rundt 2 gange og fik et smut ned i lasten. Så var det tid til igen at søge til overfladen. Vi havde været næst sidste hold og ikke længe efter os kom så sidste hold, der var allerede frigjort fra vrag og inden længe var vi igen på vej ind mod Kastrup.

MVC-095F MVC-086F

MVC-087F MVC-088F

MVC-089F MVC-090F

MVC-091F MVC-092F

MVC-093F MVC-094F

Udstyr blev pakket sammen og jeg fik taget lidt flere billeder. Som du kan se, måtte Maria lige ringe med klokken – 100 dyk – hvad siger i så – TILLYKKE – også selvom dette er loggede, for i den virkelige verden har Maria vist flere end 100 dyk, eller tager jeg fejl ?

MVC-098F MVC-097F

MVC-096F

Der blev skålet og de sidste fik pakket sammen og en enkelt eller top fik sig en lur :), men tiden flyver og snakken går og så lyder der et horn, ups ! Nej, vi var ikke ved at blive påsejlet, det var bare en skipper der syntes vi kom lidt tæt på. Så uden yderligere kom vi i havn og fik losset alt grej i land og derpå hjem med flaskerne på ungdomsskolen. Holdt, vi mangler noget, PJC havde ikke selv fået sin dragt med i land og under pakning var den ikke kommet med, så nu stod den jo nok på havnen i Kastrup Marina ? Heldigvis var der en vågen sjæl og vi ved nu at dragten er i god behold i RSK klublokale, så ingen tab eller uheld denne gang 🙂

MVC-099F MVC-100F

Tak for en god tur og håber vi ses igen,

Kell

Kell Skytt på tastatur

2. onsdagsdyk 2004 (Sinne Nordfisk)

af Kell Skytt

Onsdagsdyk 14. juli 04 på Sinne Nordfisk

Så kom sommerens andet onsdags dyk og denne gang var vi igen med båd på Sundet, Anders (Pus) var villig kaptajn på Valdemar. Med en mindre forsinkelse ankom jeg til Ungdomsskolen hvor Jan og Phillip, samt Michael Penther ventede. Vi fik åbnet og så hurtigt som det nu er muligt fik vi fyldt 6 flasker og fik udstyr pakke i bilerne. Så kom også Lasse og vi tog af sted til Kastrup Marina, hvor Mads ventede sammen med Pus og Jesper fra PI.

MVC-056F MVC-057F MVC-058F

Målet for dagens tur var Sinne Nordfisk og selvom vi ikke havde solen med os, var stemningen høj og alle så frem til at komme ud og dykke. Efter en kort orientering om Valdemar og det at være på Valdemar, HUSK at spænde flaskerne godt fast !, fik jeg lavet fire hold, hvor jeg selv kom på hold nr. 1 med Penther og hold nr. 2 blev Mads og Lasse der ikke have været på vraget før, hold 3 blev Pus og Jesper og så sluttede vi af med Jan og Phillip.
Turen blev brugt til omklædning og klargøring af udstyr og ved udfyldning af dykker journal, hvor vi erfarede at Jesper ville være dykke dyk nr. 300 fra Valdemar, i år !

En bøje blev gjort klar til at smide på vraget hvorefter jeg og Penther skulle gå ned og fastgøre til vraget, hvorefter vi så ville fastgøre Valdemar. Der opstod lidt forvirring om hvornår og helt præcis hvordan loddet skulle smides og hvornår hold 1 skulle i vandet. Det blev en lærerig oplevelse for os alle. Loddet var smidt og jeg sprang efter, men ….. ak, Penther var ikke klar og jeg havde ikke helt forstået at time min vandgang med afstand til bøjen og måtte svømme mens Valdemar sejlede en omgang og Penther kom med i vandet.

MVC-059F MVC-060F

MVC-061F MVC-062F

Denne lille uforsigtig hed kom til at koste mig en maske + snorkel, øv øv øv !
Nå, men ned kom vi og skønt var det at komme i vandet og bare glide ned mod bunden, ja, det blev bunden vi ramte, for det viste sig at loddet var blevet smidt bare en lille smule for sent, hvad jeg og Penther opdagede på bunden, vi tog en runde om snor og lod og blev så enige om at gå til overfladen. Her blev der arbejdet hurtigt og før vi rigtig fik set os om var vi igen i vandet, på et nyt smidt lod, var i overfladen i 8 min., hvorfor vi igen tog turen mod bunden. Bingo, lige foran os lå vraget, lod havde ramt agter og sad fast mellem skrog og noget trawl. Men vi fik fæstnet og lod lille bøje gå til overfladen, så de viste på Valdemar at denne gang var det OK ! Vi fik en hurtig tur rundt over vraget, hvor der til min overraskelse var rigtig god syn, selvom vi ikke havde lys med ned til de 18-20 meter, var der intet problem med at finde rundt og se hvad der var hvad. Tiden gik dog hurtig og vi svømmede tilbage til fortøjningen og gik til overfladen. Andet hold var nede og vi kom op og fik udstyret af og så var det hold 3 der var klar. Jeg fik taget lidt billeder som du kan se.

MVC-064F MVC-065F

MVC-063F

Hold 2 var oppe og her var der gået en lygte tabt, men ellers havde det været et godt dyk, selvom der var visse af os der lige fik hilst på en brandmand eller to. Hold 4 var ved at være klar og kom også i vandet uden de store problemer. Alle fik vi afsluttet vore dyk og fik pakket udstyr sammen. Her var der lidt held, da jeg halede lod og line op, sad der et linehjul fast på/ved loddet og det fejlede tilsyneladende ikke noget, så nu har jeg et linehjul men ingen maske (næsten ingen). Vi blev alle afbrudt da der blev ringet med klokken, Jesper gav en omgang og Pus fik startet en lille evaluering, hvor vi alle fik lov til at sige lidt om hvordan vi havde følt det var gået. Her skal jeg lige nævne for ikke indviede, at når du er med Valdemar, er der en gylden regel, sæt dit udstyr samme sted som du tog det og dette gælder for øvrigt for alle ting på Valdemar, låner du noget, skal det tilbage hvor du tog det ! Men alt i alt en rigtig god tur også selvom vejret ikke helt var med os, men vi prøver igen på næste onsdag !

MVC-068F MVC-066F

MVC-067F

Ja, så ved du det, d. 21/7 er der igen tur med Valdemar og denne gang til Anemone Vraget.
Tak fordi i tog med og på gensyn !

Kell

MVC-069F MVC-070F

MVC-071F MVC-072F

MVC-073F MVC-074F

MVC-075F

Kell Skytt, på tastatur og kamera

Sinne Nordfisk 03

af Hans Rossing

Der var lagt op til den store tur med masser af deltagere. Der var på et tidspunkt 14 tilmeldinger. Ved afgang fra ungdomsskolen kl. 07:40 var vi dog kun 7 personer. Det var Anders (turleder), Thomas, Bjørn, Jan, Phillip, Peter og Hans (skribent). Altså ikke det største hold, men absolut et af de bedste.

Vi kørte i klub-bilen til Hellerup Havn, hvor gummibåden blev sat i vandet. Jan og Hans sejlede til Svanemøllen Havn, hvor Ida lå og ventede på at sejle os ud til Sinne Nordfisk. Hvis nogen kan gætte svaret på eller baggrunden for Peters spørgsmål: “Hvorfor tror I vi har købt sejlerveste ?” er der ingen præmie. Ida er en lettere ombygget fiskekutter uden speciel hensyntagen til dykkere.

Turen ud til Sinne var rimelig begivenhedsløs, og det var tiden der gik med at finde Sinne også. Det tog et par timer. Bjørn var “helten”. Han troede på at Sinne Nordfisk skulle findes præcis efter vragguidens GPS-koordinater – og han fik ret. Herefter gik det hurtigt med at få ankeret smidt og gøre klar.

SinneNordfisk

Første hold ned ved Sinne var Anders og Bjørn. Herefter fulgte Thomas, Jan og Phillip og til sidst Peter og Hans. Anders og Bjørn var herefter nede for at frigøre anker m.v. De fik gjort det til en spændende tur, hvor Bjørn blev “klædt af til skindet”. Bjørn var blevet fanget af nogle meget tynde nylon-liner.

Der var udspring fra Ida og en lille svømmetur hen til ankertovet, som blev fulgt ned til Sinne og op igen. Herefter en lille svømmetur hen til gummibåden, op i denne og så op på Sinne igen. Det fungerede OK.

Sinne som vrag, er ikke noget specielt (det afhænger sikkert af øjnene som ser), men der var en utrolig og meget varieret bevoksning på Sinne. Specielt var antallet, størrelsen og forskelligartetheden af søanemonerne til et rent 13-tal. PJC fortrød at kameraet havde fået lov til at blive hjemme. Sigten var OK (nogen sagde 3-5 meter).

Selve beskrivelsen af Sinne Nordfisk kan findes bl.a. via følgende link: http://www.vragguiden.dk/wreck.asp?wreckid=1824&map=yes

Det havde bare været en kanon dag med masser af solskin, kun lidt vind og ikke så mange bølger. En rigtig flot efterårssøndag på Øresund.

Vi var tilbage på ungdomsskolen kl. ca. 16:30 og med flaskefyldning o.s.v. var de sidste nok derfra ved 18-tiden.

Hans Rossing

Onsdagsdyk 2003

“9. juli” af Kell Skytt
Ja, så har vi haft første onsdag med efter arbejde dyk, vi blev 5 (Thomas, Bjarne, Mette, Jakob og Kell) der tog fra ungdomsskolen ved 17 tiden, målet var Københavns Havn og jeg havde udset mig et sted ved Udenrigsministeriet, men Jakob kunne fortælle at det var muligt at køre ind ved Nordeas Hovedsæde og det gik fint, hold under Knippelsbroen og fandt et passende sted at entre vandet og komme op igen. 1 hold blev Thomas,Bjarne og Mette og de fulgte molen mod havneudløb og jeg fulgte efter på land. 2 hold var så mig og Jakob og vi fulgte samme rute som første hold. Det blev til ca. 30 min dykning på 6-7 m vand og der var rimlig god sigt, masser af liv, krabber, ål og masser af andre småfisk, samt diverse andre efekter, kan nævne cykler, flasker, løbehjul, drømmeseng, nummerplade, vejskilt, porcelæn og engangskamera og sikker mange andre ting, dog ingen juveler eller smykker, måske næste gang. Kan varmt anbefales til onsdags dyk og vil helt sikkert blive gentaget, denne sommer ………..

“16. juli” af Maria Kaspersen
Deltagere på turen var Bjarne, Mette, Kell, Jan, Jakob, Maria og min veninde Tine.
Bjarne, Mette, Kell, Tine og jeg mødtes på ungdomsskolen 16.45 og var klar til at køre 17.00. Vi fik pakket alle os og alt vores udstyr ind i Kells bil, som lå lidt tungt på vejen.
Vi mødtes med Jan og Jakob ved Alvilda, hvor vi hurtigt fik pakket om, og så gik turen til trekroner.
Vejret var dejligt. Solen skinnede og der var næsten ingen bølger.
Kell kendte et vrag vi skulle dykke på.
Første hold var Mette, Bjarne og mig selv. Vi vidste nogenlunde hvor vraget lå, så Bjarne tog en kurs på kompasset som vi fulgte.
Bunden var på omkring 4 meter og det var ikke andet end søgræs og mudder. Der var ikke så god sigt og ikke ret meget liv. Vi fulgte Kursen til vi nåede stenmolen og her var der meget liv. Vi blev enige om at vi hellere ville dykke på stenene og vi gad at lede efter vraget. Der var mange krabber og tusinde bitte små fisk. “Det var som at svømme i et akvarie”. Citat: Mette.
Jakob havde været syg så han havde ikke lyst til at dykke, men han svømmede rundt og ledte efter vraget. Og han fandt det…
Da vi endelig nåede vraget havde vi ikke mere luft så vi havde kun et par minutter på det. Det var en forholdsvis stor kutter, og det var rigtig svært at finde ud af hvad der var hvad.
Jan og Kell var andet hold. De svømmede mere målrettet mod vraget og havde derfor mere tid på det. Men de fandt vist heller ikke ud af hvilken ende der var for og agter. Da alle var oppe af vandet og vi slukke vende næsen hjem ad, ville Alvilda ikke starte. Med lidt hjælp fra Bjarnes tekniske kundskaber og minder fra Kells morfars båd lykkedes det alligevel.
Vi fik set solen gå ned over Københavns havn og var i land kl 22.30
En rigtig dejlig tur med gode dyk
Set fra min side må det være en af de bedste måder man bruge sin onsdag aften.

“16. juli” af Kell Skytt
Ja, kære dykker kollegaer, så har vi igen været i og under vandet. Denne gang med hjælp fra Jan og hans båd Alvilda – vi var 6 der havde lyst til at være med på turen, Jan selvfølgelig både som dykker og kaptain, desuden Jakob fridykker og Maria med vedhæng (veninde som jeg ikke har navn på) [Marias veninde Tina, red.], samt dykkerparet Bjarne og Mette samt undertegnede. Vi var ved ungdomsskolen ca. 16.30 og læssede bilen (lå lidt tungt på vejen) og var klar til at køre kl. 17, måtte dog tilbage da jeg havde glemt min dragt og derefter hjem forbi Maria, som også havde en mangel til udstyr/dragt. Nå, men vel ankommen til Christianshavn Havn, fandt vi frem til plads 77 og fik udstyr ombord på Alvilda og kom også godt afsted. Det tager ikke lang tid at sejle til 3 Kroner Fortet og vi fik også smit anker. Første hold (Maria-Mette og Bjarne) fik gjort klar og jeg gav en orientering om hvor vrag ca. lå. Der blev dykket mod fortet og langs molen. Jacob tog en lille tur i den medfølgende jolle, men kunne intet se. Derfor tog han fridykker initiativ og fandt så vrag og fik givet besked til dykkerne i vandet. Efterfølgende blev det så Jan og jeg der skulle tage turen og selvom der var en noget varierende sigt på bunden, så holdt kompas retningen og vi fandt varget, dykkede rundt onkring og op over, det er et vrag, men lidt uoverskueligt, men spændende og på kun 3-4 meter vand. Vi tog turen videre ind mod molen og dykkede et stykke tid mere for derefter at tage turen tilbage til Alvilda og få rigget af og finde i havn igen, der var dog lidt El-problemer at løse først, men i land kom vi og jeg syntes endnu engang det var en god tur og ser frem til på onsdag, håber der er flere …….

“23. juli” af Kell Skytt
Okay, så blev det 3 onsdag vi tog en lille dykkertur efter arbejde og måske netop derfor blev vi kun 3, trofaste Mette og Bjarne, ja og mig selv. Jeg havde tilbudt endnu en tur i Kbh. Havn og det blev det også, men denne gang ved Langebro. Med 2 hold, først Mette og Bjarne og så igen Mette og Kell. Første dyk var langs molen mod Knippelsbro og tilbage, der var efter signe lidt mudret og ikke særlig god sigt på vejen tilbage. Så da hold 2 skulle i vandet, blev det modsat vej, d.v.s. ind under broen og over mod det nye havnebad ved Islands Brygge. Der var lidt mørkt under selve broen, men ellers fint (sigt på 1-3 meter) og med en følelse af at der kunne blive dybt ude i havnen, kom ikke på bunden, men var på omkring 8 m og det gik videre ned. Her er masser af affald, cykler m.v og fisk som bl.a. ål, havde vi haft en lygte med var det måske blevet lidt sjovere. Nok om det 3 dykkere og 2 hold, vi var tilbage på ungdomsskolen inden kl. var blevet 20.00, så vel mødt næste onsdag, hvor vi finder en god strand og …………………………